|
Oplysningstiden er kendt for sin optimistiske tro på den menneskelige fornuft, på nytten af viden og oplysning. Mindre kendt er derimod dens fascination - både i tænkningen og i kunsten - af det irrationelle og af eksperimenter, ikke mindst med krop og sanser, smat af store sublime følelser. Bogen fokuserer på denne oplysningens dialektik med tableauet som pejlemærke. I tableauet taler kroppe...
|